Årsager bag forskellige holdbarheder i butikkerne i butikkerne

Drikes holdbarhed i butikkerne varierer ofte på grund af flere faktorer, som kan kategoriseres som følger:

1. forskellige behandlingsmetoder:

Behandlingsmetoden, der bruges til drikken, påvirker dens holdbarhed væsentligt.

• Uht(Ultra høj temperatur) behandling: Drikkevarer, der forarbejdes ved hjælp af UHT -teknologi, opvarmes til ekstremt høje temperaturer (typisk 135 ° C til 150 ° C) i en kort periode, hvilket effektivt dræber bakterier og enzymer, hvilket udvider holdbarheden. UHT-behandlede drikkevarer kan vare i måneder eller endda op til et år og kræver typisk ikke køling. Denne metode bruges ofte til mælk, klar til at drikke kaffe, mælkete og lignende drikkevarer.
• HTST (kort tid på kort tid): Drikkevarer, der behandles ved hjælp af HTST, opvarmes til en lavere temperatur (typisk omkring 72 ° C) og holdes i kort tid (15 til 30 sekunder). Selvom denne metode er effektiv til at dræbe bakterier, er den ikke så potent som UHT, så holdbarheden for disse drikkevarer har en tendens til at være kortere, hvilket typisk kræver køling og varer kun et par dage til uger. HTST bruges ofte til frisk mælk og nogle lavt syreholdige drikkevarer.
• ESL (udvidet holdbarhed) behandling: ESL -behandling er en varmebehandlingsmetode, der falder mellem traditionel pasteurisering og UHT. Drikkevarer opvarmes til temperaturer mellem 85 ° C og 100 ° C i flere sekunder til minutter. Denne metode dræber effektivt de fleste mikroorganismer, mens den bevarer smag og næringsstoffer, der forlænger holdbarheden til et par uger eller måneder og kræver normalt køling. ESL er vidt brugt til mælk, klar til at drikke te og frugtdrikke.
• Kold presse: Kold presse er en metode til at udtrække drikkevareingredienser uden varme, og dermed bedre bevare næringsstoffer og smag. Fordi der ikke er involveret nogen høj temperatur pasteurisering, kan mikroorganismer imidlertid vokse lettere, så koldpressede drikkevarer har en meget kort holdbarhed, typisk kun et par dage, og skal nedkøles. Koldpresse bruges ofte til klar til at drikke juice og sundhedsdrikke.
• Pasteurisering: Nogle drikkevarer bruger lavtemperatur pasteurisering (typisk mellem 60 ° C og 85 ° C) til at dræbe mikroorganismer over en længere periode. Disse drikkevarer har en tendens til at have en længere holdbarhed sammenlignet med koldpressede drikkevarer, men er stadig kortere end UHT-behandlede produkter, der typisk varer fra et par uger til måneder. Pasteurisering bruges ofte til mejeriprodukter og drikkevarer.

2. Udfyldningsmetode:

Fyldningsmetoden har en direkte indflydelse på en drikkens holdbarhed og opbevaringsbetingelser, især efter varmebehandling.

• Varm fyldning: Varm påfyldning involverer påfyldningsbeholdere med drikkevarer, der er opvarmet til høje temperaturer, efterfulgt af øjeblikkelig forsegling. Denne metode forhindrer luft og eksterne forurenende stoffer i at komme ind og således forlænge holdbarheden. Varm påfyldning bruges ofte til klar til at drikke mælk, drikkevarer og supper, ofte i forbindelse med UHT- eller ESL-behandlinger.
• Kold fyldning: Koldfyldning involverer påfyldning af beholdere med drikkevarer, der er afkølet og sikrer en tæt tætning. Denne metode kræver typisk et sterilt miljø og bruges til drikkevarer, der ikke gennemgår varmebehandling, såsom koldpressede juice. Da disse drikkevarer ikke er blevet varmesteriliseret, skal de opbevares i køling og have en kortere holdbarhed.
• Aseptisk fyldning: Aseptisk fyldning henviser til påfyldningsbeholdere i et sterilt miljø, ofte ved hjælp af steril luft eller væsker til at eliminere mikroorganismer inde i beholderen. Aseptisk fyldning kombineres ofte med UHT- eller ESL -behandling, hvilket gør det muligt at opbevare drikkevarer ved stuetemperatur i længere perioder. Denne metode bruges ofte til klar til at drikke mælk, frugtsaft og lignende drikkevarer.
• Vakuumfyldning: Vakuumfyldning involverer fyldning af en beholder og oprettelse af et vakuum inde for at forhindre luft i at komme ind. Ved at reducere kontakten med luft udvides produktets holdbarhed. Denne metode bruges til produkter, der kræver en længere holdbarhed uden behandling af høj temperatur, såsom nogle flydende fødevarer.

3. emballagemetode:

Den måde, en drik er pakket på, påvirker også dens holdbarhed.

• Forseglet emballage: Forseglet emballage (såsom aluminiumsfolie eller sammensat film) hjælper med at forhindre luft, lys og fugt i at komme ind i beholderen, reducere mikrobiel vækst og dermed udvide holdbarheden. UHT-behandlede drikkevarer bruger ofte forseglet emballage, som kan holde produkter friske i flere måneder.
• Glas eller plastflaskeemballage: Hvis emballagen ikke er forseglet korrekt, kan drikken komme i kontakt med luft og eksterne bakterier og forkorte dens holdbarhed.
• Flaske drikkevarer til køling: Nogle drikkevarer kræver køling, selv efter emballering. Disse drikkevarer har muligvis ikke en fuldstændig forseglet emballage eller har måske ikke gennemgået intensiv varmebehandling, hvilket resulterer i en kortere holdbarhed.

4. tilsætningsstoffer og konserveringsmidler:

Mange drikkevarer bruger konserveringsmidler eller tilsætningsstoffer til at forlænge deres holdbarhed.

• Konserveringsmidler: Ingredienser som kaliumsorbat og natriumbenzoat hæmmer væksten af ​​mikroorganismer og udvider derved driknes holdbarhed.
• Antioxidanter: Ingredienser som C -vitamin og E -vitamin forhindrer oxidation af næringsstoffer i drikken, bevare smag og farvestabilitet.
• Ingen tilsatte konserveringsmidler: Nogle drikkevarer hævder at være "konserveringsfri" eller "naturlig", hvilket betyder, at der ikke tilføjes konserveringsmidler, og disse har en tendens til at have en kortere holdbarhed.

5. Drikesammensætning:

Ingredienserne i drikken bestemmer, hvor letfordærveligt det er.

• Ren mælk og mejeriprodukter: Ren mælk og andre mejeriprodukter (såsom yoghurt og milkshakes) indeholder mere protein og laktose, hvilket gør dem mere modtagelige for bakterievækst. De kræver typisk effektiv varmebehandling for at forlænge holdbarheden.
• Frugtdrikke og te: Drikkevarer, der indeholder frugtsaft, sukker, smag eller farver kan have forskellige bevarelsesbehov og kan påvirke holdbarheden afhængigt af de specifikke ingredienser, der er anvendt.

6. Opbevarings- og transportforhold:

Hvordan en drik opbevares og transporteres, kan have en betydelig indflydelse på dens holdbarhed.

• Køling vs. opbevaring af stuetemperatur: Nogle drikkevarer skal køles for at forhindre bakterievækst og ødelæggelse. Disse drikkevarer er normalt mærket "kræver køling" eller "køleskab efter køb." UHT-behandlede drikkevarer kan imidlertid typisk opbevares ved stuetemperatur i længere perioder.
• Transportforhold: Hvis drikkevarer udsættes for høje temperaturer under transport, kan deres holdbarhed forkortes, da forkert temperaturstyring kan fremskynde ødelæggelse.

7. Produktformulering og behandling:

Formulering og behandling af drikken påvirker også dens holdbarhed.

• Enkelt ingrediens drikkevarer vs. blandede drikkevarer: Enkelt-ingredient drikkevarer (såsom ren mælk) indeholder ofte mere naturlige komponenter og kan have en kortere holdbarhed. Blandede drikkevarer (såsom mælkete, aromatiseret mælk eller klar til at drikke kaffe) kan drage fordel af ingredienser, der hjælper med at forlænge holdbarheden.